Hvilke rammeværk findes til it-arkitektur, og hvornår passer de?

Rammeværk er ikke én størrelse

Der findes ikke ét it-arkitekturrammeværk, der dækker alt. I dansk offentlig sammenhæng løser rammeværkerne forskellige opgaver.

TOGAF giver enterprise-arkitektur og et fælles sprog. Fællesoffentlig Digital Arkitektur sætter fællesoffentlige rammer og krav. Dansk IT Architecture Competence Framework beskriver arkitektroller og kompetencer. Statens it-projektmodel styrer statslige it-projekter. Rammearkitektur dækker integration mellem løsninger. Open source-vejledningen understøtter softwarevalg med genbrug for øje.

Valget afhænger af, hvilket arkitekturlag opgaven ligger på, om løsningen er offentlig eller statslig, og hvor moden organisationens arkitekturpraksis er.

Fra enterprise til teknologi: hvilket lag skal rammeværket dække?

Rammeværkerne her dækker forskellige arkitekturlag. Kompetencerammen fra Dansk IT definerer seks roller, der kan placere opgaven.

Enterprise arkitekt vedligeholder enterprise arkitekturen, har overblik over sammenhængen og inddrager dybere eksperter. Forretningsarkitekt arbejder med analyse, modellering og optimal procesunderstøttelse. Informationsarkitekt fokuserer på informationsmodellering og databasestrukturer.

Applikationsarkitekt fokuserer på applikationer og services. Teknologiarkitekt fokuserer på teknologisk infrastruktur og de tekniske sider af databaser og applikationer. Løsningsarkitekt fokuserer på implementering af løsninger i organisationen.

Rollerne har hver især et medansvar for, at en løsning hænger sammen, og at sikkerheden håndteres ordentligt. Det er ikke sandsynligt, at én it-arkitekt har alle seks roller, og man kan ikke forvente, at enhver organisation har seks arkitektårsværk. Behovet afhænger af det konkrete arkitekturprojekt.

TOGAF: når enterprise-arkitekturen skal have et fælles sprog

TOGAF er et kendt rammeværk for enterprise-arkitektur. Dansk IT Arkitektur Certificering™ tilbyder specialiseringer fra Foundation til Master inden for enterprise-, system-/løsnings- og teknologiarkitektur. Certificeringsmodellen er målrettet it-arkitektur med Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) og kompetencerammen fra Dansk IT som kontekst og på tværs af TOGAF. Kursusudbydere som Teknologisk Institut udbyder også TOGAF® EA Training - Combined.

TOGAF passer især, når organisationen vil arbejde struktureret med arkitektur på enterprise-, system-/løsnings- og teknologiniveau og have et fælles sprog. Er behovet derimod et snævert integrations- eller projektstyringsproblem, ligger andre rammeværk tættere på.

Fællesoffentlig Digital Arkitektur: når offentlig sektor er rammen

Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) er et rammeværk og metodegrundlag for offentlige myndigheder og private samarbejdspartnere. FDA sætter rammer og krav til offentlige institutioner og til private, der samarbejder med offentlige institutioner. Under FDA ligger bl.a. arkitekturmetoder og en vejledning om brug af open source i den offentlige sektor.

FDA passer, når en løsning skal leve op til fællesoffentlige rammer og understøtte sammenhæng på tværs. Det er også den kontekst, som Dansk IT Arkitektur Certificering™ og kompetencerammen fra Dansk IT tager udgangspunkt i. I praksis betyder det, at arkitekturvalg skal kunne føres tilbage til de fællesoffentlige arkitekturregler og den offentlige sektors samarbejdsflader.

Kompetenceramme for arkitektroller: når roller og ansvar skal på plads

Kompetencerammen beskriver seks it-arkitektroller. Den er dannet for at skabe en kobling til de bedst kendte arkitektrammeværker. Hver rolle er beskrevet med beskrivelse, kompetenceprofil og gode råd. Rollerne er vægtet ud fra to forretningsmæssige, seks generelle og tre tekniske kompetencer, og kompetenceniveauerne er vægtet på en 0-5-skala.

Formålet er at beskrive, hvilke kompetencer rollerne forventes at have – ikke at fastlægge titler, jobprofiler eller antal årsværk. FDA beskriver ikke, i hvor stort omfang rollerne bør indgå, eller om de kan kombineres.

Behovet afhænger af arkitekturprojektet: Er der kun lidt brug for en spidskompetence, kan den overvejes hentet eksternt, mens bærende roller i arkitekturprojektet med fordel kan besættes internt. Rammeværket passer derfor, når organisationen skal afklare kompetencebehov, roller og bemanding i arkitekturprojekter – ofte med TOGAF og FDA som kontekst.

Statens it-projektmodel: når statslige it-projekter skal styres ens

Statens it-projektmodel er en generel projektledelsesmodel, som kan bruges af alle typer statslige it-projekter. Modellen indeholder en fasemodel for at gennemføre projekter samt en række styringsdokumenter og vejledninger. Visionen er, at modellen skal være det foretrukne styrings- og beslutningsgrundlag for statslige it-projekter.

Modellen skal følges for it-projekter med et budget på mere end 50 mio. kr. og for it-anskaffelser på 70 mio. kr. eller derover. For it-projekter med samlede udgifter under 50 mio. kr. er der ikke krav om at anvende modellen, men for projekter over 5 mio. kr. skal der som minimum etableres et styringsgrundlag svarende til projektgrundlaget i statens it-projektmodel.

For it-projekter over 50 mio. kr. og it-anskaffelser over 70 mio. kr. gælder desuden: Projektet skal risikovurderes af It-rådet på baggrund af en obligatorisk materialepakke. Der kan ikke afholdes udgifter til gennemførelsesfasen, før projektet er risikovurderet af Statens It-råd, og der er etableret en baseline.

Der skal indsendes statusrapport til It-rådet to gange om året og et afsluttende statusnotat ved projektets afslutning. Den projektejende myndighed skal statusrapportere om gevinstrealisering én gang et år til halvandet efter projektafslutning. Er projektets budget over 70 mio. kr., skal projektet desuden forelægges Folketingets Finansudvalg.

Kravene fremgår af Budgetvejledning 2021, pkt. 2.2.18.1, og Cirkulære om Statens It-råd og gælder for statslige it-projekter igangsat efter 1. januar 2011. Modellen passer, når et statsligt it-projekt har behov for et fælles styrings- og beslutningsgrundlag. For mindre projekter er den ikke nødvendigvis relevant, medmindre der er behov for et tilsvarende styringsgrundlag.

Rammearkitektur og fælles integrationsmønstre: når løsninger skal tale sammen

Rammearkitekturen indeholder arkitekturreglen AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder. Projekter skal fremme åbne snitflader for data og services og integration af selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og infrastrukturservices, så digital sammenhæng og tværgående processer understøttes.

Begrundelsen er konkret: Gentagen udvikling af allerede løste problemer fører til højere omkostninger, længere udviklingstid og større fejlrisiko. Integration af it-løsninger skal derfor anvende standardiserede integrationsmønstre og dataudveksling baseret på aftalte protokoller.

Det betyder, at projekter eksplicit skal beskrive konkrete behov for snitflader, der efterspørges fra offentlige myndigheder eller virksomheder. De skal identificere og aftale de mest hensigtsmæssige integrationsmønstre ud fra krav til informationsindhold og servicemål, designe integrationer med fælles aftalte integrationsmønstre og udarbejde dem med udgangspunkt i aftalte logiske datamodeller.

Snitflader og services skal overholde aftalte tekniske formater og protokoller, der understøtter sikker og effektiv transport af data. Oplysninger om snitflader skal udstilles efter fælles standarder, så de er tilgængelige for relevante parter, fx i et fælles katalog. Projekter skal også sikre, at fremtidige integrationsbehov i videst muligt omfang kan imødekommes.

Reglen passer, når løsninger skal integrere selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og infrastrukturservices på tværs og undgå gentagen udvikling. Valg af integrationsmønstre er ikke blot af teknisk karakter.

Open source-vejledning: når softwarevalg skal understøtte genbrug og fleksibilitet

Vejledning om brug af open source i den offentlige sektor ligger under FDA's arkitekturmetoder. Målgruppen er it-projektledere, it-jurister og it-arkitekter, indkøbere og contract managers samt it-chefer og andre strategiske beslutningstagere hos offentlige myndigheder, der skal tage stilling til anskaffelse af software.

Open source-software er software udgivet under en licens, der giver enhver ret til at bruge, undersøge, ændre og dele softwaren og dens kildekode frit og til ethvert formål. Open source handler ikke om it-afdelingens teknologiske præferencer.

Open source er en strategisk forretningsmodel og nogle udviklingsmetoder, der fremmer offentlige myndigheders medejerskab til deres løsninger og skaber bedre muligheder for at dele, videreudvikle og genbruge digitale løsninger.

Offentlige myndigheder undgår så vidt muligt løsninger, der skaber afhængighed af specifikke leverandører og teknologier, og kan hvor det er relevant anvende bæredygtige open source-komponenter. Valget mellem open source og proprietære løsninger er ikke et enten-eller, men et valg af den løsning, der skaber værdi for den enkelte myndighed.

Åbne standarder fremmer konkurrence på softwaremarkedet og gør det muligt for offentlige it-systemer at udveksle informationer på tværs. Vejledningen nævner bl.a., at Linux-distributioner understøtter omkring 70 % af internettets 10 mio. mest besøgte hjemmesider, ofte hostet på Nginx (33 %) eller Apache HTTP Server (24 %). 42 % af hjemmesiderne er udviklet med WordPress, og også Drupal og Umbraco er open source.

Omkring 65 % browser internettet med Google Chrome, og 84 % kører det Linux-baserede styresystem Android på deres smartphone. Danske offentlige myndigheder bruger LibreOffice til tekstbehandling og QGIS til geodatabehandling, og 82 kommuner bruger OS2kitos.

Vejledningen passer, når offentlige myndigheder vil vælge software med blik for licensvilkår, genbrug, åbne standarder og fleksibilitet frem for indbygget leverandørafhængighed.

Brug af open source i danske offentlige myndigheder og internettet

Fordele og ulemper ved at anvende open source i offentlige myndigheder

Sådan vælger du: rammeværk efter opgave, sektor og modenhed

Vælg rammeværk efter opgaven. Enterprise-arkitektur på tværs af lag: TOGAF og Dansk IT Arkitektur Certificering™, når organisationen vil have et fælles sprog for virksomhedsarkitektur, system- og løsningsarkitektur samt teknologiarkitektur.

Offentlig sektor og samarbejde med myndigheder: Fællesoffentlig Digital Arkitektur, når løsninger skal overholde fællesoffentlige rammer og understøtte sammenhæng på tværs. Kompetencer, roller og bemanding: kompetencerammen fra Dansk IT, når det skal afklares, hvilke arkitektroller og kompetencer et arkitekturprojekt kræver.

Statslig projektstyring: Statens it-projektmodel, når et statsligt it-projekt har budget over 50 mio. kr., en it-anskaffelse på 70 mio. kr. eller derover, eller når der er behov for et tilsvarende styringsgrundlag i et mindre projekt. Integration: Rammearkitekturens AR 7.1, når selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og infrastrukturservices skal integreres via fælles integrationsmønstre og tekniske standarder.

Softwarevalg og genbrug: Open source-vejledningen, når myndigheden vil undgå leverandørafhængighed og fremme deling, videreudvikling og genbrug.

Rammeværkene supplerer ofte hinanden. FDA kan være den offentlige kontekst, kompetencerammen fra Dansk IT bruges til bemanding af roller, TOGAF til at strukturere enterprise-arkitekturen, Rammearkitekturen til integration, open source-vejledningen til softwarevalget og Statens it-projektmodel til den statslige projektstyring.

Hvilke rammeværk passer til hvilken opgave i dansk it-arkitektur?